© 2001

 

18.08.2001, SYDSLESVIG, S. 5

Sorberne protesterer fortsat for deres skole

CHROSTWITZ. Striden om de Sorbiske skoler i Sachsen fortsætter. Eleverne i en femte klasse i landsbyen Chrostwitz har siden sommerferien sluttede sidste uge fået undervisning af en gruppe pensionerede lærere, der støtter protesten. Officielt findes klassen slet ikke, fordi den med sine 17 elever ikke lever op til delstaten Sachsens krav om, at der skal være mindst 20 elever i en klasse. Forældrene mener ikke, at delstaten kan anvende de samme regler for mindretallet som for flertallet.

Torsdag var der endnu et møde i delstatens undervisningsudvalg. Her forsøger partierne PDS og SPD at opretholde klassen, mens CDU går ind for at sende børnene fra Chrostwitz til nabobyen Räckelwitz, skriver avisen Dresdener Neueste Nachrichten, DNN. Under mødet viste det sig, at en CDU-landråd planlægger at lukke yderligere skoler i Sorbiske landsbyer og oprette en centralskole i stedet. På den baggrund overvejer sorberne at overtage Sorbiske skoler som privatskoler, siger formanden for sorbernes store forening Domowina, Jan Nuck. (FlA)

23.08.2001, SYDSLESVIG, S. 7

Schröder: Sorberne får den bedste støtte

Skoleprotest. Det Sorbiske mindretal i Brandenburg protesterer i disse dage mod skolelukning. Da forbundskansler Schröder kom forbi, blev han mødt med protester.

OSTRITZ. Omkring 70 sorbere mødte tirsdag op med sange og protester, da forbundskansler Gerhard Schröder på sin sommertur besøgte byen Ostritz i nærheden af deres landsby Crostwitz, skrev en række tyske medier i går. I Crostwitz går 17 elever for tiden ulovligt i deres lukningstruede skole, hvor de bliver undervist af pensionerede lærere. Men en ny regel kræver mindst 20 elever per klasse. Derfor venter der nogle lærere på børnene i en større skole i nabobyen. Forbundskansleren tilbageviste sorbernes krav om støtte. Ifølge den østrigske public-service kanal ORF sagde kansleren, at han bakker den sachsiske ministerpræsident Kurt Biedenkopf op, der ifølge Schröder "gør en stor indsats for mindretallet." Det samme gælder for forbundsregeringen, understregede kansleren. Den "fremmer den Sorbiske kultur mere end nogle andre mindretal i Tyskland".

Men der er måske alligevel håb for sorberne, der kræver særlige regler for størrelsen af mindretallets skoler. Ifølge avisen Neueste Dresdener Nachrichten lovede ministerpræsident Biedenkopf, at sagen skal undersøges endnu en gang. Sachsens undervisningsministerium skal nu se på, om den særlige mindretalsbeskyttelse af sorberne gør det muligt at indføre særlige regler for de Sorbiske skoler.

Brigitte Alfter

29.08.2001, SYDSLESVIG, S. 6

Sorberne kalder 1500 elever til strejke

Mindretal. Sorberne kæmper i disse dage for at få lov til at beholde skoler også med små klasser. Fredag er der opfordring til strejke.

CHEMNITZ. Omkring 1500 Sorbiske børn skal holde fri fra skole på fredag - hvis deres forældre går med til en opfordring fra det Sorbiske mindretals hovedorganisation, Domowina. Ifølge Berliner Zeitung gælder opfordringen alle børn på de seks Sorbiske grund- og mellemskoler samt det Sorbiske gymnasium i Oberlausitz. For det slawisktalende mindretal, der lever i delstaterne Sachsen og Brandenburg, gælder det kampen for deres lokale skoler. Sorberne går på offentlige sorbisksprogede skoler, men delstaten Sachsen har ændret skoleloven, så klasser med færre end 20 børn bliver flyttet til centrale skoler.

Siden den 9. august er 17 børn, der egentlig burde være skiftet til en centralskole, ulovligt blevet undervist af pensionerede lærere i deres lokale skole, mens forældreinitiativ og mindretalsorganisationer forhandlede med politikerne og førte retssager.

Uforsonlige
Men parterne står "uforsonlige" overfor hinanden, skriver avisen Freie Presse i Chemnitz. Forældreinitiativet satser på skolestrejke på de andre Sorbiske skoler, skoleforvaltningen i Bautzen har sendt advarselsbreve til dem. De bryder loven om skolepligt, hedder det i brevene, og de skal straks sende deres børn til en af centralskolerne.

Mindretal noget særligt
Sorberne og kommunen med den nedlagte 5. klasse har klaget mod delstatens beslutning, men fik det seneste afslag i sidste uge. Forældrene og Sorbiske organisationer har argumenteret med, at Sorbiske og tyske skoler ikke skal behandles ens, da mindretallet nyder en særlig beskyttelse. Men det er hidtil blevet afvist. Undervisningsministeren i Sachsen, Matthias Rössler (CDU), vil ikke indføre særregler for sorberne.

Den Sorbiske organisation Domowina planlægger en demonstration foran landdagen i Dresden den 13. september.

Brigitte Alfter

30.08.2001, SYDSLESVIG, S. 5

SSW drøfter kravet om mindretal i grundloven

Mindretal. Som regeringsparti har SPD droppet ideen om at sikre mindretallenes rettigheder i grundloven. Nu vil PDS fremsætte kravet. SSW drøfter emnet med begge partier.

FLENSBORG. Kravet om at nedfælde mindretallenes rettigheder i den tyske grundlov vil være et af hovedemnerne, når SSW i morgen møder repræsentanter for venstrefløjspartiet PDS i Flensborg, og når SPD-landdagsgruppen fra Sachsen den 18. september gæster SSW i Kiel. Mindretallenes gamle krav, som også SSW gang på gang har fremsat, har i disse dage fået ny næring. I sammenhæng med det Sorbiske mindretals kamp om at bevare sine skoler bebuder PDS et forslag i Forbundsdagen til en grundlovsændring. Den skal sikre sorbernes og de andre mindretals rettigheder.

Som oppositionsparti under den borgerlige Kohl-regering krævede ellers også socialdemokraterne i Forbundsdagen at tilgodese danskerne, friserne, sorberne og de tyske sigøjnere (sinti og roma) ved en grundlovsændring. Det ville flertallet af CDU/CSU og FDP dengang ikke vide om. Senere har også Helmut Kohls efterfølger, forbundskansler og SPD-formand Gerhard Schröder, under et valgmøde i Flensborg afvist ønsket fra mindretallene. Det står ikke på dagsorden, og i øvrigt kunne han ikke se nødvendigheden for en grundlovsændring, lød det fra Schröder.

Hvor vidt et eget afsnit i grundloven om mindretallenes rettigheder gavner, når det gælder ligestillingen og økonomisk ligebehandling i det daglige, er dog uvist. Kritikere fra mindretallene henviser til blandede erfaringer med delstaten og kommunerne i Slesvig-Holsten, skønt danskere og frisere siden 1990 har haft krav på beskyttelse og støtte ("Anspruch auf Schutz und Förderung") jævnfør artikel fem i delstatsforfatningen. Det vil SSW-ledelsen givetvis komme ind på, når de i morgen møder PDS" partiformand i Tyskland, Gabriele Zimmer, og andre repræsentanter for socialistpartiet under Zimmers informationstur. SSW vil være politisk repræsenteret ved Anke Spoorendonk, Silke Hinrichsen, Flemming Meyer og Karl Otto Meyer.

Hele mødet, som skal vare en time, er i øvrigt åben for pressen. Derimod ønskede Flensborgs bypræsident, Peter Rautenberg (SPD), ikke at have pressen med under samtalen med PDS samme dag.
- Det er PDS, som ønskede et møde med SSW. Det siger vi traditionen tro ja til, og pressen er inviteret til hele mødet. SSW har ikke noget at skjule, siger partiets landssekretær, Dieter Lenz.
Den 18. september kan SSW så erfare, hvordan SPD-landdagsgruppen fra Dresden vurderer mindretalsforholdene i Sachsen og PDS" initiativ. De oppositionelle socialdemokrater fra det konservativt styrede Sachsen er på informationstur i Slesvig-Holsten, hvor de gerne ville møde SSWs landdagsgruppe i Kiel.

Raning Krueger

01.09.2001, SYDSLESVIG, S. 5

Sydslesvig har det også svært  

Møde. At bygge broer mellem øst og vest, at lære andre yderregioner samt SSW-repræsentanter at kende - det var formålet med PDS-formanden, Gabriele Zimmers besøg i Flensborg.

FLENSBORG. - Jeg ved for lidt om mindretallene og om SSW, som jeg gerne vil danne mig et indtryk af. Desuden findes også struktursvage regioner i det vestlige Tyskland, som ikke bør blive kørt over ende ved en fejlslået arbejdsmarkeds- og regionalpolitik.

Det udtalte formanden for PDS i Tyskland, Gabriele Zimmer, i går på Flensborghus, da hun begrundede, hvorfor hun havde ønsket at besøge Flensborg og at møde politiske repræsentanter for det danske mindretal.Det skete som led i ugens informationstur gennem det vestlige Tyskland, som begyndte i Nürnberg, og som i går sluttede med en hel dags ophold i fjordbyen. Motorola, bryggerierne, bypræsidenten, SSW og TuWas-initiativet for fattige medborgere stod på østtyskerens program. Gabriele Zimmer medgav, at PDS ikke hører til de politiske sværvægter i forbundsrepublikkens yderste nord.
- Men jeg håber på, at det ved kommunalvalget i 2003 lykkes PDS at rykke ind på Flensborg rådhus, sagde partiformanden og udløste overraskelse hos SSWs repræsentanter.

At bygge broer
At bygge broer og at lære andre mennesker og regioner at kende, fremhævede Gabriele Zimmer som sit motto.
- Det kan ikke være rigtigt, at eleverne for de lukningstruede Sorbiske skoler måtte rejse forgæves efter forbundskansler Schröder under denne østtur, uden at han var villig til at lytte til deres krav.
- Kun 11 år efter den tyske forening sporer jeg såvel hos vesttyskere som hos østtyskere en kedelig ligegyldighed i hinandens ve og vel, sagde Zimmer. Hun medgav, at der også kan være grund til utilfredshed hos borgere fra struktursvage regioner i det vestlige Tyskland, når skattepenge bruges til at nedlægge virksomheder i vest for midlertidigt at oprette dem i øst.
- Derfor bør svage regioner i øst og vest tilgodeses ligeberettiget. Erhvervs- og egnsudviklingsstøtte bør knyttes sammen med arbejdsmarkedspolitiske krav. Det er politikernes opgave at sørge for retfærdighed og at sikre den saociale fred i landet, sagde Zimmer. Under sin vesttur krævede hun bl.a., at staten overtager socialhjælpen, som hidtil tynger kommunerne.

SSW: Hjælp FFG i Flensborg
SSWs Anke Spoorendonk gjorde opmærksom på, at virksomheden FFG i Flensborg er lukningstruet, fordi moderkoncernen Diehl vil flytte produktionen til Saarland.
- SSW har også under besøget i Berlin i sommer opfordret alle partier til at tage hensyn til udsatte regioner. Regionalpolitik er også mindretalspolitik, fordi vi og vore unge skal have en fremtid i hjemstavnen, sagde Anke Spoorendonk. Sammen med landdagskollegaen, Silke Hinrichsen, fortalte hun om mindretallets og SSWs historie, udvikling og aktuelle krav. Desuden deltog Flemming Meyer og - på udtrykkeligt ønske fra PDS - tidligere landdagsmand i 25 år, Karl Otto Meyer samt SSW-medarbejdere og lokale PDS-medlemmer i samtalen. Formanden, Gerda Eichhorn, var i går endnu i København efter et møde med de konservative, mens andre landsstyrelsesmedlemmer har måttet melde afbud.

Raning Krueger

01.09.2001, FLENSBORG, S. 1

PDS vil tilgodese dansk mindretal

Grundlov. PDS vil sørge for, at SSW kan være med til at formulere et udkast til en grundlovsændring til gavn for mindretallene.

FLENSBORG. - Jeg vil gerne formidle kontakten mellem PDS" landdagsgruppe i Sachsen og SSW, så det danske mindretal kan være med til at formulere et initiativ til en grundlovssikring af mindretallene i Tyskland. Det sagde formanden for det reformsocialistiske tyske parti PDS, Gabriele Zimmer, da hun i går mødte repræsentanter for Sydslesvigsk Vælgerforening. På baggrund af det Sorbiske mindretals kamp mod skolelukninger i Sachsen forbereder PDS i delstaten et forslag, der skal sikre sorbernes og andre mindretals rettigheder.

- Vi vil prøve at fremsætte forslaget til en grundlovsændring i Forbundsdagen endnu inden valget i 2002.
Skolerne er af stor betydning for mindretallenes sprog og kultur. Lovgiverne bør være mere fleksible, når det gælder mindretallenes behov, sagde Gabriele Zimmer. SSWerne var glade for tilbuddet.
- Det tager vi gerne imod. Det vil naturligvis være i vores interesse, at forslaget om en grundlovssikring af mindretallene genfremsættes i Forbundsdagen, sagde SSWs gruppeformand i landdagen, Anke Spoorendonk, der henviste til SPDs kursskifte i sagen.

Som oppositionsparti under Kohl-regeringen støttede socialdemokraterne i Kiel og Bonn mindretallenes krav. I dag vil SPD som regeringsparti ikke længere vide af det

Raning Krueger

21.09.2001, SYDSLESVIG, S. 4

Særregler planlagt for sorbiske børn

DRESDEN. I Sachsen bliver der indføjet en særlig paragraf for Sorbiske børn i en kommende ny lov om børnehaver og daginstitutioner. Det skriver CDU-gruppen, der har absolut flertal i landdagen, i en meddelelse på den sachsiske landdags internetside.

Det Sorbiske mindretal, der ifølge mindretalsbureauet EBLUL tæller omkring 60.000 medlemmer, lever i delstaterne Sachsen og Brandenburg. Børnene bliver undervist sorbisk-tysk efter flere modeller i offentlige skoler.

Den ny lov om børnepasning (Kita-Gesetz) omhandler finansiering af pasningen, forældrebidrag, heldags-åbningstider, efteruddannelse for personalet samt regler om, hvor mange pædagoger der skal tage sig af børn i de enkelte grupper.

Som noget nyt skal forældrene fremover frit kunne vælge pasningsordning for deres barn i hele delstaten.
En anden særskilt paragraf skal sikre, at "sorbisk sprog og kultur bliver fremmet", hedder det i CDU-landdagsgruppens meddelelse.

Lovforslaget vil blive behandlet videre i en af de kommende landdagsmøder, og loven skal træde i kraft i det ny år. Det nuværende lov om børnepasning udløber til årsskiftet.

Brigitte Alfter

26.09.2001, SYDSLESVIG, S. 4

Skoler efter sydslesvigsk model

Mindretal. Siden sommerferien har det Sorbiske mindretal skændtes med Sachsens undervisningsministerium om antallet af elever i en sorbisk skole.

BAUTZEN/BUDZIN. - At overtage de Sorbiske skoler som privatskoler efter den danske model i Slesvig-Holsten er den bedste vej til en løsning på de nuværende skoleproblemer. Denne formulering vedtog bestyrelsen i foreningen Domowina, der er det Sorbiske mindretals repræsentation, i weekenden. Forudsætningen skal dog være, at det offentlige sikrer finansieringen af skolerne gennem en særlig lov til beskyttelse af det Sorbiske mindretal.

Mindst 20 elever per klasse
Omkring 60.000 tilhører i følge mindretalsbureauet EBLUL det slavisktalende mindretal i Sachsen og Brandenburg. Siden skolerne gik i gang igen efter sommerferien i Sachsen, har sorberne skændtes med uddannelsesministeriet om klassekvotienter. En ny lov i delstaten kræver mindst 20 elever per klasse, ellers skal børnene køre til nærmeste centralskole. Men 17 elever i en 5. klasse i den rent Sorbiske skole i byen Crostwitz strejkede: De blev i stedet i flere uger undervist af pensionerede lærere. Efter en række forhandlinger, og da myndighederne krævede forældrene til ansvar på grund af børnenes skolepligt, blev der fundet en foreløbig løsning til børnene, der nu kører til en anden skole.

Brigitte Alfter

27.09.2001, SYDSLESVIG, S. 5

Lov om sorbiske skoler i landdagen  

Mindretal. Det Sorbiske mindretals krav om at overtage Sorbiske skoler med garanti for økonomisk sikkerhed bliver debatteret blandt landdagspolitikere i Sachsen fredag.

BAUTZEN. Fredag skal undervisningsudvalget i landdagen i Sachsen se på et lovforslag om de Sorbiske skoler. Efter lange stridigheder samt elev- og forældreprotester på grund af delstatens krav om store klasser også i de Sorbiske skoler, vil det Sorbiske mindretal nu selv overtage skolerne efter sydslesvigsk model.
Men inden da skal lovforslaget, der sikrer mindretallets skoler, vedtages. Tirsdag meldte alle partier i den sachsiske landdag ud, at de ser positivt på forslaget, skrev dagbladet Lausitzer Rundschau i Dresden. Fredag skal sagen officielt behandles i undervisningsudvalget.

SPD-gruppen fra den sachsiske landdag besøgte sidste uge Slesvig-Holsten, blandt andet talte de med det danske mindretalsparti SSW om mindretallets skoler. I en pressemeddelelse fra SPD-gruppen i Dresden citeres det danske og det tyske mindretal for bemærkninger om, at det ville være utænkeligt at lukke mindretalsskoler i det dansk-tyske grænseland. De danske skoler er dog for tiden truet af et forslag fra den slesvig-holstenske delstatsregering. Regeringen overvejer at fastfryse tilskuddet til de danske skoler på niveau fra 1998 i yderligere fem år. Sorberne er da også opmærksomme på, at de kun vil privatisere de hidtil offentlige Sorbiske skoler, hvis lovforslaget sikrer dem både økonomisk sikkerhed og udviklingsmuligheder. Det siger Damhard Ziesch, direktøren for foreningen Domowina, der er hovedorganisation for de omkring 60.000 sorbere i Sachsen og Brandenburg.

To mellemskoler truet af lukning
- Vi kan kun tale om modellen, hvis det grundlæggende er fastlagt i loven. Ellers bliver der fortsat problemer, siger Ziesch. Delstaten har sat mindstetallet af elever for de små skoler op efter sommerferien, desuden er to mellemskoler truet af lukning. Siden sommerferien har der været elevstrejker samt forældreprotester både ved skolerne og i Dresden.

Brigitte Alfter